Om Anitta

Jeg hedder Anitta Mikkonen Olsen og står bag Mikkonen Quality Consulting. Min faglige vej begyndte med en praktisk baggrund som slagter, og siden læste jeg videre inden for fødevarer. I 30 år har jeg arbejdet med ledelsessystemer, og jeg har erfaring fra flere større fødevarevirksomheder.

Faglighed

Dialog

Praktisk effekt

Anitta Mikkonen Olsen · Mikkonen Quality Consulting

Jordnær, nysgerrig og engageret

Jeg er jordnær, nysgerrig og engageret. Jeg trives med at gøre komplekse krav forståelige og finde løsninger, der giver tryghed og fungerer i en travl hverdag. Det var også ønsket om at arbejde med fødevaresikkerhed på en mere praktisk og tilgængelig måde, der fik mig til at starte MQC.

Jeg står til rådighed, når virksomheden har brug for sparring eller støtte – for eksempel i forbindelse med et kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen eller en audit fra en kunde eller et certificeringsorgan. Jeg kan hjælpe med at skabe overblik og forberede virksomheden før, under og efter besøget eller auditten.

Jeg holder af en god udfordring. Hvis du tænker, at jeg måske kan hjælpe dig eller din virksomhed, så ring endelig. Jeg tager altid gerne en snak om, hvad du har brug for.

Collage af Anitta Olsen i hverdagstøj og med hjelm og sikkerhedsvest

Hvem hjælper jeg?

01

Håndværkere og deres virksomheder

Håndværkere og deres virksomheder, når de skal udføre arbejde i fødevarevirksomheder. Det gælder både arbejde i produktionsområder og materialer eller produkter med direkte fødevarekontakt. Jeg hjælper blandt andet med relevant dokumentation og med at træne medarbejderne i fødevaresikker adfærd.

02

Byggerådgivere, entreprenører og arkitekter

Byggerådgivere, entreprenører og arkitekter, der tegner, ombygger eller opfører byggeri til fødevarebranchen. Jeg bidrager med fødevaresikkerhedsfaglig sparring, så de relevante hensyn bliver tænkt ind fra starten, og byggeriet bliver indrettet rigtigt første gang.

03

Større og mindre fødevarevirksomheder

Både større og mindre fødevarevirksomheder med HACCP, risikovurderinger og arbejdet med fødevarestandarder. Jeg hjælper med at omsætte kravene til løsninger, der passer til virksomhedens hverdag.

Undervisning, der passer til hverdagen

Jeg laver kurser i fødevaresikkerhed for både håndværkere og medarbejdere i fødevarevirksomheder. Kurserne bliver tilpasset den enkelte virksomhed, så indholdet er relevant for både arbejdsopgaverne og de medarbejdere, der deltager.

Jeg underviser også i Food Safety Culture: hvordan virksomheden kan arbejde med og måle sin fødevaresikkerhedskultur, og hvordan medarbejderne kan trænes i den ønskede adfærd. Undervisningen kan tilpasses forskellige typer virksomheder.